torsdag den 15. marts 2018

Tillid & turde

Tillid...  Tillid til processen.... i mit og dit liv -og i verden omkring os.

Jeg tror på, at alt der sker i vores liv, er MENINGEN skal ske!!   - Både på godt og ondt.

Jeg mener, at vi som mennesker har brug for at udvikle os, og blive så kloge, at når vi ligger med den ene fod i graven, så VED vi, at vi er nået så langt som det var meningen vi skulle!

At vi er gået igennem op og nedture alene af den grund, for at vi kan udvikle os, og lære af de valg vi har truffet igennem livet og de mennesker vi har mødt på vores vej.

Nogle oplever at få venner hænger ved hele livet igennem. Det er de mennesker jeg kalder sjælevenner.
Der er også mennesker som "stiger af" og "stiger på" -  Hvis vi ikke havde haft disse afstigere i vores liv, ville de ikke have lært os det, som er meningen vi skal lære.

Jeg mener, at hvis mennesker/situationer i dit liv får dig til at stoppe med gro, så er det vigtigt at se det som en vissen blomst.  - smid dem ud, og brug energi på, at møde en ny blomst  - der igen kan få dig til at blomstre på ny.

Det med tillid, betyder ikke, at jeg læner mig tilbage og tænker, at nu skal jeg ikke røre en finger, så kommer alt det gode nok til mig.. men nok nærmere, at jeg i stedet for at FRYGTE DET VÆRSTE - så FORVENTER JEG DET BEDSTE.

Når du sender frygt ud - er det frygt du får retur.
Når du sender glæde og varme ud - er det glæde og varme du får retur

Jeg er startet med de små ting, og da jeg hen af vejen har kunnet se, at det virker for mig, har jeg kastet mig ud i at prøve med større ting. Tillid til, at jeg kunne afholde en gennemført tarotworkshop for mange mennesker sidste år, og ikke bare mange mennesker, men faktisk mine nærmeste kolleager, som ikke vidste, at jeg er en alternativ pige.

En af mine søde kollegaer skrev efterfølgende:
"Det mest fantastiske er dog efter min mening, at du er så modig og sej og stillede op, velvidende, at det i vores tid stadig er sårbart at vise en side af sig selv, der ikke er mainstream. Jeg tænker, at det faktisk har haft størst betydning for alle dem, der var overraskede over den side af dig og det, du præsenterede og også repræsenterer - ved siden af at være topprofessionel sekretær. Hver gang, de ruskes, kommer der en lille revne, en lille sprække i deres måde at se verden på, hvor noget nyt kan trænge ind, selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud..."

En rigtig god ven sagde engang til mig, at jeg havde fat i den lange ende ift. min snak omkring tillid - da tillid ikke blot handler om at kunne stole på et andet menneske, men tillid handler også om, at kunne stole på alt der rør sig i denne verden omkring os.

Man kunne måske kalde det rent visuelt for et sikkerhedsnet.
At man ved, at lige meget hvad der sker, vil der var en eller noget, der "griber" en. Om man tror det er universet, engle, eller ens egen kraft der hjælper én, er fløjtende lige meget. Det vigtigste er, at man som mennesker kan føle sig tryg, og tro på, at det der skal ske, er meningen der skal ske - og man har fortjent det bedste.