I følge legenden blev salamanderen født i ilden - så den kan ikke blive mere ildtegn i mine øjne.
En krone symboliserer magt - så selvfølgelig ville det aller sejeste selvfølgelig være, at jeg fik tatoveret en salamander der både bed sig selv i halen OG samtidig havde en kongekrone på.
Udover det, er jeg helt pjattet med symbolikken -> Når salamanderen bider sig selv i halen symboliserer det uendelighed = uendelig ildenergi.
En krone symboliserer magt - så selvfølgelig ville det aller sejeste selvfølgelig være, at jeg fik tatoveret en salamander der både bed sig selv i halen OG samtidig havde en kongekrone på.
Her starter min første tattoo-historie med ca. 2 timer under nålen
Jeg har i foråret 2015 været med i en udvilingsgruppe som fandt sted i Århus, det vil sige, at jeg har rejst meget frem og tilbage mellem Roskilde og Århus.
Sidste gang jeg skulle deltage i gruppen inden sommerferien var den 8-10. juni 2015.
Jeg havde forinden brugt 1 lille års tid på at blive enig med mig selv om, hvilken tatovering jeg gerne ville have.. jeg vidste at jeg en ville have en dag..... meeeeeeeen skulle blive HELT enig med mig selv om, hvad motiveret skulle være og hvor den skulle laves... Det er jo en permanent ting, som jeg skal elske og kigge på resten af mit liv.
I alt mit "googleri" fandt jeg frem til en artikel om Fashion Tattoo i Århus - her var det Mette Roholt der skrev om hendes holdninger til tatoveringer, og hendes synspunkter omkring tatoveringer tiltalte mig.
Jeg skrev til hende og forklarede hvad jeg godt kunne tænke mig. Vi skrev lidt frem og tilbage og aftalte at hun ville designe en tatovering til mig, og så kunne jeg jo kigge forbi når jeg kom til Århus den 8.6. - og som jeg skrev til hende, hvis jeg så var tilfreds... "så kunne det jo være at vi skulle lave lidt ballade den dag...".
Et par dage før jeg skulle til Århus fik jeg en besked fra hende hvor hun skrev, at hun var i tvivl om hun kunne lave den tatovering jeg kunne tænke mig.
Mit ønske var, at min salamander skulle have en lang hale der skulle sno sig rundt om min ankel og bide sig selv i halen, foran på foden.
Hun skrev at hun synes det så mærkeligt ud med den lange hale, og var i tvivl om det nu var det jeg ville... men vi måte se på det, når jeg ankom.
Jeg tog til Århus den 8.6 som planlagt og var faktisk så rolig, at jeg kunne blunde lidt i toget (3 timers togtur) - fordi det var jo slet ikke sikkert, at jeg skulle HAVE denne tatovering.. nu skulle vi jo bare snakke lidt om det.. - TROEDE JEG!
Da jeg kom fortalte hun mig, at Jack /en gæstetatovør fra Spanien gerne ville lave min tatovering i dag, da det var ham der havde overtaget tegnearbejdet.
Jeg havde håbet på, det var Mette der skulle lave den, da det jo var hende jeg havde læst så meget om og talt med, men Mette skulle hente sit barn og havde alligevel ikke tid den dag.
Men Mette anbefalede Jack på det kraftigste, og sagde han var en erfaren tatovør igennem næsten 18 år.
Jeg tænkte, at nu var jeg jo kommet og så skulle det squ være!
Jeg fik klistret et billede af salamanderen på min fod.
Selve halen der skulle vikle sig rundt om min ankel ville Jack tegne i frihånd.
Jeg satte mig behageligt tilrette i stolen med min IPAD og høretelefoner og tænkte, at nu skulle jeg da side her og have en lille "hyggestund" med en serie der kunne fjerne fokus.
Det gik også OK i starten - jeg kunne godt mærke det stak i min fod da nålen gik ned, men ikke mere end, en grimasse eller 2 kunne klare.
Da han havde tegnet salamanderen op skulle han til at lægge sort, grå og hvid farve på.
Her startede det så med, at gøre naller...
Det er lidt sjovt fordi jeg kan beskrive forløbet i 3 etaper:
1. Den første etape hvor han tegnede salamanderen op
Her var det udholdeligt, ikke rart, men jeg kunne godt klare det uden en lyd
2. Den anden etape skulle han lægge farve i
Her kan jeg huske at jeg på et tidspunkt lå på maven og klemte med den ene hånd meget hårdt omkring mit bælte, og den anden hånd var oppe og have fat i læder kanten af stolen! (godt det var læder fordi hold da op de må da sprit-af efter jeg var der!!)
I dette stadie kunne jeg faktisk også præstere at tælle til 18. Da jeg nåede 18 vidste jeg nemlig at han ville duppe af = minipause.
3. Den tredje etape var da han skulle lægge skygger på
Denne etape var så grum, at jeg faktisk ikke engang kunne tælle mere.....
Jeg kunne kun kramme endnu hårdere omkring stolen - plus jeg også fandt ud af, at der faktisk var nogle "håndtag" ligende ting under stolen til når jeg lå på maven, som jeg kunne tage godt fast i.
Her lå jeg også pustede og stønnede af smerte og på et tidspunkt hvor han var meget langt nede på foden ved den tynde hud (under knoglen) der var det faktisk så slemt at jeg måtte fælde et par tårer.
Indimellem sprøjtede han koldt vand på min tatovering, og der følte jeg nærmest at min fod var som et misbrugt dyr, som var blevet slået meget slemt- fordi jeg trak min fod til mig med det samme fordi det gjorde så ondt.
Det jeg bl.a synes er interessant ved at blive tatoveret er, at ligeså snart nålen holder pause i huden, forsvinder smerten også.
Tænk at en smerte kan være så ulidelig (husker at jeg på et tidspunkt var så meget ved mig selv, så jeg tænkte, "gad vide om han ikke snart lukker det vindue - folk må jo tro at de gør seriøst skade på mig eller voldtager mig?... eller en fødsel er i gangl!).
Men man kan jo godt forstå det.. det er jo ligesom en symaskine der bare blive ved med at køre hen over en - og allerværst det samme sted igen og igen...
Da han på et tidspunkt skulle skifte farve spurgte jeg, om jeg var meget slem ift. min jamren over smerten.
Så svarede han, at han havde set det der var meget værre, og han havde endda også oplevet at folk var besvimet - både inden, - men bestemt også imens tatoveringsarbejdet, fordi de ikke kunne klare smerten.
Han fortalte også, at folk nogengange ikke havde fået lavet deres tattoo færdig fordi de ikke kunne klare det, eller også var de kommet igen en anden dag, for så at få den gjort færdig.
Dagen efter talte jeg med Mette - medejeren af butikken og hun sagde at Jack havde sagt at jeg havde været mega sej, og Mette fortalte at hun også selv havde en tattoo på ankel og fod og sagde at det sted VAR et af de værste stedet at blive tatoveret.
Men som jeg sagde til hende, jeg havde med vilje IKKE googlet hverken smerte eller noget noget omkring tatooveringer - fordi folks smertetærskel er forskellig og jeg ville ikke blive skræmt og så ikke gennemføre.
Men helt ærlig.. sagt mellem os 2.....
Dette var den styggeste intense smerte jeg har oplevet, ud over fødslen af min søn... og det er ikke for at overdrive, men fuck... det er ikke var svage sjæle.
Og helt ærlig... jeg tror squ jeg kunne finde på at gøre det igen, når jeg kigger ned på min nye ven som lige har slynget sig rundt om mig til evig tid.
- og tænker også at det kan jo kun være en mindre smerte når jeg nu næste gang vælger et sted der ikke er så ømfindigt! fordi NU Har jeg googlet og set hvor det gør mest ondt.
Se her:http://www.thinkbeforeyouink.dk/smertebarometret.html
Jeg tog til Århus den 8.6 som planlagt og var faktisk så rolig, at jeg kunne blunde lidt i toget (3 timers togtur) - fordi det var jo slet ikke sikkert, at jeg skulle HAVE denne tatovering.. nu skulle vi jo bare snakke lidt om det.. - TROEDE JEG!
Da jeg kom fortalte hun mig, at Jack /en gæstetatovør fra Spanien gerne ville lave min tatovering i dag, da det var ham der havde overtaget tegnearbejdet.
Jeg havde håbet på, det var Mette der skulle lave den, da det jo var hende jeg havde læst så meget om og talt med, men Mette skulle hente sit barn og havde alligevel ikke tid den dag.
Men Mette anbefalede Jack på det kraftigste, og sagde han var en erfaren tatovør igennem næsten 18 år.
Jeg tænkte, at nu var jeg jo kommet og så skulle det squ være!
Jeg fik klistret et billede af salamanderen på min fod.
Selve halen der skulle vikle sig rundt om min ankel ville Jack tegne i frihånd.
Jeg satte mig behageligt tilrette i stolen med min IPAD og høretelefoner og tænkte, at nu skulle jeg da side her og have en lille "hyggestund" med en serie der kunne fjerne fokus.
Det gik også OK i starten - jeg kunne godt mærke det stak i min fod da nålen gik ned, men ikke mere end, en grimasse eller 2 kunne klare.
Da han havde tegnet salamanderen op skulle han til at lægge sort, grå og hvid farve på.
Her startede det så med, at gøre naller...
Det er lidt sjovt fordi jeg kan beskrive forløbet i 3 etaper:
1. Den første etape hvor han tegnede salamanderen op
Her var det udholdeligt, ikke rart, men jeg kunne godt klare det uden en lyd
2. Den anden etape skulle han lægge farve i
Her kan jeg huske at jeg på et tidspunkt lå på maven og klemte med den ene hånd meget hårdt omkring mit bælte, og den anden hånd var oppe og have fat i læder kanten af stolen! (godt det var læder fordi hold da op de må da sprit-af efter jeg var der!!)
I dette stadie kunne jeg faktisk også præstere at tælle til 18. Da jeg nåede 18 vidste jeg nemlig at han ville duppe af = minipause.
3. Den tredje etape var da han skulle lægge skygger på
Denne etape var så grum, at jeg faktisk ikke engang kunne tælle mere.....
Jeg kunne kun kramme endnu hårdere omkring stolen - plus jeg også fandt ud af, at der faktisk var nogle "håndtag" ligende ting under stolen til når jeg lå på maven, som jeg kunne tage godt fast i.
Her lå jeg også pustede og stønnede af smerte og på et tidspunkt hvor han var meget langt nede på foden ved den tynde hud (under knoglen) der var det faktisk så slemt at jeg måtte fælde et par tårer.
Indimellem sprøjtede han koldt vand på min tatovering, og der følte jeg nærmest at min fod var som et misbrugt dyr, som var blevet slået meget slemt- fordi jeg trak min fod til mig med det samme fordi det gjorde så ondt.
Det jeg bl.a synes er interessant ved at blive tatoveret er, at ligeså snart nålen holder pause i huden, forsvinder smerten også.
Tænk at en smerte kan være så ulidelig (husker at jeg på et tidspunkt var så meget ved mig selv, så jeg tænkte, "gad vide om han ikke snart lukker det vindue - folk må jo tro at de gør seriøst skade på mig eller voldtager mig?... eller en fødsel er i gangl!).
Men man kan jo godt forstå det.. det er jo ligesom en symaskine der bare blive ved med at køre hen over en - og allerværst det samme sted igen og igen...
Da han på et tidspunkt skulle skifte farve spurgte jeg, om jeg var meget slem ift. min jamren over smerten.
Så svarede han, at han havde set det der var meget værre, og han havde endda også oplevet at folk var besvimet - både inden, - men bestemt også imens tatoveringsarbejdet, fordi de ikke kunne klare smerten.
Han fortalte også, at folk nogengange ikke havde fået lavet deres tattoo færdig fordi de ikke kunne klare det, eller også var de kommet igen en anden dag, for så at få den gjort færdig.
Dagen efter talte jeg med Mette - medejeren af butikken og hun sagde at Jack havde sagt at jeg havde været mega sej, og Mette fortalte at hun også selv havde en tattoo på ankel og fod og sagde at det sted VAR et af de værste stedet at blive tatoveret.
Men som jeg sagde til hende, jeg havde med vilje IKKE googlet hverken smerte eller noget noget omkring tatooveringer - fordi folks smertetærskel er forskellig og jeg ville ikke blive skræmt og så ikke gennemføre.
Men helt ærlig.. sagt mellem os 2.....
Dette var den styggeste intense smerte jeg har oplevet, ud over fødslen af min søn... og det er ikke for at overdrive, men fuck... det er ikke var svage sjæle.
Og helt ærlig... jeg tror squ jeg kunne finde på at gøre det igen, når jeg kigger ned på min nye ven som lige har slynget sig rundt om mig til evig tid.
- og tænker også at det kan jo kun være en mindre smerte når jeg nu næste gang vælger et sted der ikke er så ømfindigt! fordi NU Har jeg googlet og set hvor det gør mest ondt.
Se her:http://www.thinkbeforeyouink.dk/smertebarometret.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar